Nu gik det ellers lige så godt
Er i besiddelse af (eller er det omvendt *b*) jordens dejligste kæreste. Sønnike trives i børnehaveklasen. Datteren oplever hendes første kærlighed…. og så skal den knold lige ødelægge mit humør.
Ja, er sgu lige lidt rasende, men fornemmer i nok. *g*
Har sgu’ strukket mig langt, og været pisse diplomatisk hele vejen igennem – men nææ nej. Knold det er han sgu’. Jeg kan sagtens kategorisere ham som et fjols – men det kan datteren jo bare ikke lige – Det er jo hendes far…
Må vist hellere tænde mig en smøj og brygge en kop java – og hoppe i badekarret – vist det der gør mig bedst lige nu.
Hiver lige en bog med, se om jeg ikke kan komme på andre tanker…
Sweet dreams til alle jer derude i blogland. *ss*
Ondt i maven
Troede ikke han kunne gøre det ved mig længere. Give mig den der hule, dybe følelse i mave… Det er efterhånden mange år siden vi gik fra hinanden. Har ikke følt min mave, på samme måde, siden…
Mit datter havde en glædelig nyhed hun ønskede at dele med ham. Hun nåede at sige en sætning i telefonen, og straks begyndte han at råbe af hende. Ingen uddybende spørgsmål, bare råben. Ja, det var ikke lige det der oprindeligt var planlagt, hun glædeligt kunne fortælle ham. Men det var udefrakommende ting, der havde gjort det – intet hun havde ønsket, eller gjort…
Han tog sig end ikke 5 min. til lige at høre, at lytte, til hende om hvorfor det var blevet sådan – galden kom bare. Ødelagde vores alles gode humør og glæde over det skete.
Desværre er det ikke mere en en måned siden, han sidst pustede sig så volsomt, og personligt, op over for hende, de havde kun nået at tale sammen en enkelt gang siden. Hun er 15, og hendes far sidder aller øverst på hendes pedistal – men hendes tro vakler.
Har fandme så ondt af hende. Sgu’ ikke ok at han opfører sig på denne måde…
Og hvad værre er – han skyder sgu sig selv i skoen – igen og igen!!!
Tough Love
